Telefonnr.

+45 40357711

Email

dorte@zoneterapi.org

Åbningstider

Mandag til torsdag 9-17. Weekend efter aftale

Hvad er Dr. Bach’s blomster remedier
Dr. Bach var en engelsk læge, født 1886 i byen Moseley nær Birmingham i England. I 1912 blev han færdigudannet som læge og arbejdede på University College Hospital i London bl.a som vagthavende læge på skadestuen. Derefter arbejdede Dr. Bach som bakteriolog hvor han udviklede forskellige vacciner mod kroniske sygdomme og disse vacciner havde han gode resultater med. I 1928 fik dr. Bach en intuitiv oplevelse af, at man kan inddele mennesker i syv hovedgrupper udfra hvordan de reagerer i forskellige situationer.

Dette var det første ”spadestik” til de syv hovedgrupper i Dr. Bach’s blomsterremedier. I 1929 startede han sin søgen efter blomster og fandt tre blomster, som han udviklede klassiske homøopatiske remedier af. Disse remedier behandlede han sine patienter med, med så godt et resultat, at han nu vidste at dette, at udvikle homøopatiske remedier, skulle være hans livsvej. Derefter brugte han udelukkende kun disse blomsterremedier som behandlingsform. Han udviklede 38 remedier hvoraf de 37 består af hver sin blomst og det sidste remedie er vand fra en hellig kilde i England. Derudover udviklede han også nødhjælpsremediet, kendt som Bach’s Rescue dråber. Alle 38 blomsterremedier er delt ind i de føromtalte syv hovedgrupper.

Dr. Bachs filosofi
Gennem sit arbejde som hospitalslæge, observerede Dr. Bach at den traditionelle medicin virkede forskelligt fra person til person. Nogle patienter blev raske, mens andre ikke blev, på trods af at patienterne havde den sammen diagnose og fik ens medicinsk behandling. Han opdagede at patienternes tanker og følelsesmæssige reaktioner, var afgørende for hvordan sygdommen udviklede sig. I den forbindelse var det afgørende, ifølge Dr. Bach, hvilke tankeformer og følelser man havde for, om man blev rask eller ej. Hans teori ”Behandl personen ikke sygdommen” blev grundstenen i han arbejde. Han arbejdede med andre ord med patientens personlighed, sind og kun sekundært med patientens sygdom. Hans teorier fra 1920’erne var forud for sin tid. I dag findes der forskning i hvordan tanker og følelser påvirker vores fysiske krop. Dr. Bach behandlede ikke sine patienter udelukkende udfra deres medicinske diagnose, men også udfra deres reaktionsmønstre og han ordinerede det eller de remedier, som kunne understøtte patienten i en mere positiv retning og gav denne energi til at kunne fortsætte mod selvhelbredelse.

Citat fra Dr. Bach
”Vi er alle helbredere, for vi har inderst inde en kærlighed til noget, til vores medmennesker, til dyrene, til naturen, til skønhed i en eller anden form, og vi ønsker at beskytte den og hjælpe den til at vokse. Ikke alene kan vi helbrede os selv, men har også det store privilegie at kunne hjælpe andre til at helbrede sig selv, og de eneste nødvendige kvalifikationer er kærlighed og medfølelse”. (Dr. E. Bach – Befri dig selv).