Telefonnr.

+45 40357711

Email

dorte@zoneterapi.org

Åbningstider

Mandag til Torsdag 9-17

Hvad er zoneterapi

Zoneterapi er én af de mest udbredte komplementære behandlingsformer i Danmark, hvor man som zoneterapeut arbejder holistisk med hele klientens situation. Terapeuten anvender en særlig trykteknik, der går ind og påvirker kroppens energisystem, således at kroppens selv-helbredende kræfter stimuleres.
ZoneterapiDen moderne zoneterapi er skabt af den amerikanske øre, næse-halsspecialist dr. William Fitzgerald. Den amerikanske massør Eunice Ingham videreudviklede Fitzgeralds zoneterapi, ved at kortlægge de zoner, som danske zoneterapeuter arbejder med i dag. Det var dog den tyske heilpraktiker og sygeplejerske Hanne Marquardt, der importerede behandlingsmetoden til Europa.

 
En krop skal helst være i balance

Mennesket er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer i kroppen som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er ofte sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi kan hjælpe til at genoprette kroppens egen balance. Under og ovenpå fødderne findes et kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det ofte sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt og denne zone behandles med forskellige trykkombinationer.

Hvordan foregår behandlingen

Den foregår  ved, at man ligger på en briks, hvor man har bare fødder. Zoneterapeuten sidder for enden af briksen og behandler hovedsageligt på fødderne, som er smurt ind i creme. Zoneterapeuten kan også  vælge at benytte akupressur punkter og meridianbaner på hele kroppen.